Snapchat-1460033660.jpg

Hej

Hjertelig velkommen til min blog. Jeg skriver om feminitet, moderskab, nærvær til store og små og parforholdet. Håber du vil nyde læsningen!

Ny stor begejstring og spænding

Ny stor begejstring og spænding

Ja, jeg ved ikke lige, hvor jeg skal starte, eller hvordan jeg skal starte, men nu begynder jeg bare.

Det er noget med, at det handler om, at siden jeg blev mor til Felix i juni 17, så har der ligget nogle tanker omkring at skabe noget nyt for mig selv i forhold til min arbejdssituation. I efteråret efter Felix kom til verden, gik jeg med en masse tanker om, om jeg nu skulle vende tilbage til mit arbejde som pædagog, og tænkte at det skal jeg selvfølgelig, for det er jo det man gør, men jeg endte jo så med efter 2-3 uger tilbage efter barsel, at sige op. Derefter fik jeg så startet ordningen op med Felix og Petra i privatdagpleje hos mig.

I den forbindelse tænkte jeg, at der også skal være noget ved siden af. Det var lige som ikke nok, at jeg “bare” var mor og dagplejemor, der skulle være en højere mening med, at jeg havde sagt mit arbejde op, og også fordi jeg kunne mærke, at jeg på sigt gerne ville noget andet end at være daginstitutionspædagog. Jeg synes ligesom, at jeg havde lagt min energi der og havde givet det af mig, som jeg nu kunne. Derfor oprettede jeg min blog, Børn og Nærvær, og gik egentligt ind i det med sådan en tanke, at jeg vil skrive blogindlæg og være på Instagram med den intention, at jeg ville guide og hjælpe forældre med at skabe mere nærvær i deres hverdag. Det var jo egentligt en meget fin tanke, tænker jeg og sikkert mange, der kunne havde brug for det, men som tiden gik, kunne jeg bare mærke, at det ikke var det jeg skulle. For det første fandt jeg jo ud af, at man ikke bare lige kan tjene penge på at blogge, det kræver sgu disciplineret arbejde, og det kræver rigtig meget at komme ud og vise sig her på disse digitale platforme i denne verden;)

Det første år gik med “Børn og Nærvær”, som gik meget op og ned i forhold til hvor meget jeg var på og aktiv på bloggen. Jeg tumlede bl.a. rigtig meget med tanker omkring, at jeg ikke kunne være for meget online overfor Felix, han skulle gerne opleve en nærværende mor, og Jon kommenterede da også på, at han syntes, jeg sad meget med min mobil. Det er stadigvæk en proces jeg er i med at finde en god balance med at være online. Hvordan jeg er det, hvornår jeg er det, og hvor længe er jeg det, også tanker omkring hvad deler jeg og hvad deler jeg ikke.

Nye inputs, ideer og nyt navn

Det sidste halvandet år har jeg fulgt en masse kvinder på de sociale medier omkring det at blive eller være selvstændig. Jeg har set og hørt diverse webinar, workshops og læst stolpe op og stolpe ned omkring, hvordan får man flere følgere, hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man går selvstændigt, er det nødvendigt at være uddannet, og en helt masse mere :) Egentligt så tænker jeg jo, at jeg har rigtig meget viden nu om do´s and dont´s, men er der alligevel noget, jeg lige skal vide mere om…? Nej, for nu handler det fandeme bare om, at jeg skal til at gøre noget! Jeg er jo nødt til at handle på noget, ellers sker der jo ikke en skid, og jeg er jo bare nødt til at prøve tingene af, hvis det ikke virker, så må jeg jo prøve på en anden måde!

Egentligt kom der en ny energi til mig her henover sommeren. Jeg har skiftet mit navn på min blog og sociale medier, og hedder nu mit eget navn, da jeg kunne mærke, at det gav mig meget mere energi og lyst til at dele. Nu rummer navnet ligesom hele mig, og jeg er ikke så låst fast i, at det kun skulle være om børn, nærvær, familie osv.

Jeg er sgu ved at være derhenne, hvor jeg har nogle konkrete ideer eller produkter, som jeg tænker skal have et skud ud i verden. Ja, det synes jeg jo er ret vildt, og jeg kan mærke, at jeg egentligt er ved at lande mere og mere i, hvad jeg gerne vil, eller hvad jeg kan tilbyde. Hvad er det, jeg kan komme ud og tilbyde til denne her verden! Det har jeg skullet bruge noget tid på at finde ud af, og er sikkert heller ikke færdig med den proces endnu.

Der er rigtig mange tanker omkring; Kan jeg få det her ud, er det nogen der vil have det, og andre frygt tanker? Men selvfølgelig er der det! Mine ideer spænder helt fra at starte en podcast omhandlende moderskab, cykus m.m. Har faktisk allerede skrevet emner ned til de første 10 podcastepisoder, og har også en liste over hvem der kunne være spændende at snakke med i sådan en podcast, og har også fundet navnet til min podcast, så egentligt er jeg ret langt i den proces, men det kræver jo at jeg sætter mig ned og indtaler afsnittene, men ja det skal nok komme ;)

Graviditets meditationer

Lige nu i disse dage bruger jeg en del energi på at lave en graviditets meditation, da jeg selv har manglet det. Da jeg gik fra 2 trimester til 3 trimester, kunne jeg mærke, at der skulle noget mere til, før jeg rigtigt connected mig med lillepigen i maven, og for at jeg kunne nyde min graviditet. 1 trimester gik med at kaste op, og 2 trimester var med god energi og lækkert henover sommeren, men jeg brugte rigtig meget energi på mig selv, og det var ikke, fordi det var forkert, men jeg var nok bare mere i hovedet og i tankerne, omkring hvad kunne jeg gøre for mig selv, og hvad ville jeg gerne nyde inden, jeg bliver mor til 2. Så den connection der kunne have været fra mit hovedet og ned til min lille baby i maven, var der bare ikke. Jeg begyndte at søge efter graviditets meditationer, men jeg syntes bare ikke, at jeg kunne finde noget.

Jeg havde brug for at blive guidet i min krop, guidet i mine tanker for at kunne skabe kontakt til min baby, og også her i 3 trimester at kunne begynde at visualisere at babyen vender med hovedet nedad og er klar til fødslen. Så ja nu er jeg simpelthen gået i gang med at lave en selv:-) Jeg har planer om at lave en medition til hvert trimester - altså 4 meditationer i alt. Det 4 trimester er efter man har født. Jeg må sige, at jeg er mega begejstret for det, jeg har lavet indtil videre, og jeg synes, det er vildt sjovt at lave, selvom jeg jo også skal lærer at sidde og redigere det. Jeg håber på, at jeg kan få sat de tre første meditationer til salg, altså dem fra 1-3 trimester, inden lillepigen melder sin ankomst engang midt i oktober ;)

Ja, så følg med og giv mig gerne et prej om det kunne have interesse med de her graviditets meditationer :)

Derfor er det vigtigt at tage ansvar for sine egne følelser i sit moderskab

Derfor er det vigtigt at tage ansvar for sine egne følelser i sit moderskab

Ammeforberedning igen igen - 2. gang lykkens gang ;)

Ammeforberedning igen igen - 2. gang lykkens gang ;)