Snapchat-1460033660.jpg

Hej

Hjertelig velkommen til min blog. Jeg skriver om feminitet, moderskab, nærvær til store og små og parforholdet. Håber du vil nyde læsningen!

Vores smukke lille Freja pigen kommer til verden ved endnu en hjemmefødsel

Vores smukke lille Freja pigen kommer til verden ved endnu en hjemmefødsel

Onsdag den 23. oktober 2019

Jeg har fra morgenstunden af lidt små begyndende veer, de begynder at komme med en times mellemrum henover formiddagen, mens jeg er på legeplads med Felix. Jeg er på det tidspunkt tæt på at være en uge over tid. Jeg ringer og snakker med min mor, som skal være med til den planlagte hjemmefødsel, vi bliver enige om, at hun stille og roligt pakker sammen på arbejdet og bevæger sig mod København. Jon bliver selvfølgelig også informeret, og han gør sig stille og roligt færdigt på arbejdet og kommer lidt tidligere hjem end normalt, men desværre så går veerne i sig selv igen. Der sker ikke mere om onsdagen, og min mor tager hen til min moster og sover. Hun havde besluttet at blive i Kbh og havde sagt til sit arbejde, at hun først kom igen om mandagen, så hun regnede bestemt med at blive mormor igen i løbet af de dage ;)

Torsdag den 24. oktober 2019

Jon tager på arbejde, og min mor kommer tidligt om morgen og er sammen med Felix og jeg. Jeg har en tid hos min jordmoder kl 11.00, hvor vi alle tre kører ud. Jeg får tilbudt hindeløsning, hvilket jeg også havde bestemt mig for, at jeg ville have. Jeg siger go til jordmoderen, og hun siger, at hun vil give den gas, for ellers er det ikke sikkert, at sådan en hindeløsning virker. Jeg bliver lidt bekvemt ved tanken, men ligger mig på briksen, og så var det slet ikke så slemt, som jeg troede ;) Hun fik mig tvunget en halv cm mere åben, så jeg nu var 1,5 cm åben og livmoderhalsen var 1 cm lang. Jordmoderen spår, at jeg vil få veer om aften og føde om natten, så den profiti går jeg hjem med og ønsker inderligt, at den holder ;)

Vi tager hjem igen, og der kommer så småt veer ved en 13 tiden. Jeg skriver til Jon og informere ham, men han skal bare gøre sit arbejde færdig, og han kommer hjem ved 15-16 tiden. Veerne kommer og går og er meget varierende i styrke. Der er også lange pauser ind imellem, og vi kan ikke rigtig finde ud af, om det er nu eller ej. Mor bliver lige lidt længere og lidt længere for hvad nu hvis ;) Omkring kl 17 tager jeg et varmt langt bad og hygger mig med det, vi spiser aftensmad, og mens Felix er ved at blive puttet, sidder jeg i sofaen og pumper mine bryster lidt for at stimulere dem, men også i håb om at veerne vil komme hyppigere og kraftigere. Om det var det, der gjorde det, kan jeg jo kun gisne om, men derfra begyndte det i hvert fald at komme mere og mere.

Min mor falder i søvn på sofaen, jeg ligger og læser lidt og skriver med mine søskende, og Jon ser fodbold. Veerne er stille og roligt ved at være lidt mere stabile med fast mellemrum, så omkring kl 21.30 ringer jeg in til Herlev Hospital for at gøre dem opmærksom på, at jeg er en hjemmeføder ;) Hun siger, at veerne skal være mere stabile, så jeg skal ringe igen senere. I løbet af den næste halve time har jeg fem ret kraftige veer, og jeg får min mor og Jon til at ordne sofaen med det rette sengetøj, får taget kager og pølsehorn op at fryseren, og så finder jeg mig noget mad, som jeg tænker, jeg lige skal ligge og hygge mig med inde på sofaen, men næ nej ;) Derefter kan jeg ikke rigtig huske mere, altså jo det kan jeg, men jeg går i fødselsmood. Jeg lukker mig stille og roligt inde i mig selv, og lader de andre om at tage tid på mine veer. Jeg ligger for mig selv og har i min hånd en sort månesten, som eftersigende skulle være godt il hjælp under sin fødsel.

Veerne er den her gang meget anderledes, end da jeg lå med Felix. Veerne sidder meget foran helt nede ved skambenet, og det gør så sindsygt ondt, at jeg jamre ret meget, og jeg har svært ved at slappe af. Jeg ligger og prøver at fortælle mig selv forskellige beroligende ting, så som nu går veen op, så kan den kun gå ned igen, træk vejret, slap af og bare vær med den, gå med den - men det er virkeligt svært at være i, puha. Omkring kl 23 ringer jeg igen til Herlev, og vi snakker sammen hvor jeg siger, at jeg gerne vil have en jordmoder ud. Jeg kan næsten ikke være i smerten mere, og jeg vil meget gerne have noget hjælp. Jeg kan slet ikke bruge min mor eller Jon, dem bliver jeg bare irriteret på ;)

Jeg er vidst ude og tisse på et tidspunkt og have afføring, det var ikke sjovt at gå ud på toilettet, hver gang jeg bevægede mig, så fik jeg en ve, og jeg lå også nede på gulvet hen over toilette og tog en ve, det gjorde så smadder ondt. Jeg vil tro omkring kl 23.30 ringer jordmoderen til Jons telefon, og jeg snakker med hende, så godt jeg nu kan med veer ind over. Hun vil komme ud til mig, og er der så en halv times tid senere. der kommer også en studereden lidt efter. Så går de næste par timer ellers med at håndtere de skide veer ;) Den studerende lytter meget til lille pigen, jordmoderen beordre mig hele tiden i nye stillinger, så jeg ikke bliver låst fast. Ikke nok med at jeg har de her voldsomme veer, så bevæger lillepigen sig også stadigvæk inde i maven, og det føles vildt underligt at skulle håndtere hendes bevægelser, som jo også gør lidt ondt, samtidig med at skulle forholde mig til mine veer. Men det var selvfølge rart at mærke liv :)

Jeg åbner mig langsomt, synes jeg selv i forhold til hvor ondt det gør, men på et tidspunkt vil de have, at jeg skal tisse, og jeg siger bare til dem, at jeg kommer ikke ud på det toilet, bare tanken om at skulle op og gå, dræner mig. Så jeg får sagt til dem, at jeg tisser i en spand. Mig helt nøgen ud over sofaen og sidden på hug ovenpå en spand med overkroppen ind over sofaen, og så får jeg ellers afleveret både det ene og det andet i spanden, om det er vandet eller en slimprop der også går, vides ikke helt - sikke et synd det har været ;) Jeg brøler godt og grundigt på den spand, og ved det sidste brøl, står Felix op og kommer ud til os. Jeg havde forestillet mig, at han var med til fødslen, det havde jeg det bedst med i mine tanker, så da jeg registrer, han også er der, er jeg meget glad og lykkelig.

Op på alle fire med mig i sofaen og så kommer der presserveer, men jeg må ikke presse med! Jeg skal gispe! Nøj hvor var det frustrerende. Nu havde jeg vente så længe på det øjeblik, og så måtte jeg ikke engang presse med ;)

Men ud kom vores skønne lille Freja - 3760 gr og 53 cm - og med masser af sort hår :) Jeg var så lykkelig, glad, lettet og udmattet, da hun kom. Mine ben rystede voldsomt, og da jeg bagefter lå med hende på brystet, tænkte jeg, okay nu forstår jeg, hvorfor de kalder det en marathon at føde! Sådan havde jeg det nemlig ikke med Felix, men her med Freja var jeg helt med på, hvor udmattende en fødsel kan være. Det var igen en smuk oplevelse, og jeg er så glad for, at det igen lod sig gøre at føde hjemme :)

Graviditets besøg af sundhedsplejersken

Graviditets besøg af sundhedsplejersken