Snapchat-1460033660.jpg

Hej

Hjertelig velkommen til min blog. Jeg skriver om feminitet, moderskab, nærvær til store og små og parforholdet. Håber du vil nyde læsningen!

Vidste du at vuggestue kan være skadeligt for de sociale kompetencer?

Vidste du at vuggestue kan være skadeligt for de sociale kompetencer?

Jeg vil i denne uge komme med to blogindlæg, da jeg har lavet en mini serie omkring børns liv i henholdsvis i vuggestuen og i hjemmet. I dette indlæg vil jeg kigge nærmere på vuggestuelivet, og hvilke konsekvenser det kan have. Jeg understreger, at jeg mener ikke, det er dårligt at bruge institutioner, men at man skal være opmærksom som forældre, hvor meget og hvordan man bruger dem. Jeg vil dog ikke ligge skjul på, at jeg helt klart er fortaler for at holde børnene hjemme så længe som muligt. Institutionerne blev jo i sidste ende ikke opfundet pga. børnenes behov, men behovet for flere på arbejdesmarkedet. 

I dette indlæg vil jeg referere en del til en bog skrevet af Niels Arbøl, som hedder "Mor er den bedste i verden". Referencerne vil være markeret med *. 

"Vinkevinduet" 

Lille Alfred er blevet afleveret i vuggestuen af sin mor. Det har været en lidt hektisk morgen hjemme hos Alfred, så afleveringen bliver kort. Man fornemmer en lille snert af bævende underlæbe hos mor, men hun skynder sig ud af døren med sin taske flavrende efter sig. Heldigvis er Alfreds stuepædagog mødt ind, så han kan trygt sidde hos hende og vinke til sin mor. Da de er færdige med at vinke, kravler Alfred ned og finder et lille hjørne i stuen og sidder med sin sut og bamse og kigger på de andre børn, der leger.

Sådanne situationer har jeg så tit stået i som pædagog, og det har altid været meget ambivalent for mig, når jeg har kunnet mærke på forældrene, at de var kede af at skulle aflevere, eller i hvert fald ikke syntes, det var det mest optimale for dem. Som pædagog har jeg ikke haft andre muligheder, end at snakke med forældrene om "den gode aflevering" og forsikret dem om, at jeg passer godt på deres lille guldklump. Jeg har i nogle situationer ringet til forældrene efterfølgende og fortalt, at alt er fint, og barnet har det godt.

Når jeg skriver dette, går det endnu en gang op for mig, at der jo er noget helt galt med den måde, vi har opbygget samfundet op på. Da jeg arbejdede som pædagog, havde jeg ikke selv erfaringen som forælder, men jeg prøvede virkelig at sætte mig i forældrenes sted, både dem som var kede af at skulle aflevere, og dem som tog det som den største selvfølge at aflevere deres barn hos mig i de næste 8-9 timer. 

De hjemmegående børn er måske sammen på en bedre måde end i den burhønsagtige institution, som jeg placerer min dreng i. Hvor jeg tænker: Okay, her er godt nok mange børn i det her lille bitte lokale. Lad mig komme ud – og dårlig lugt.
— Artikel i Information: "Myten om de ’ikke-institutionaliserede’ børn"

Normeringen i en vuggestue er normalt på 3-4 børn pr. voksen og i en børnehave omkring 6-8 børn pr. voksen. Det fungerer også nogenlunde, hvis alle er på arbejde, men lige så snart en har fri eller er syg, så vælter korthuset, medmindre man kan få en vikar ind. Kommer vikaren, er det ikke sikkert, han/hun kender børnene eller rutinerne, og så kan det måske være lige fedt. De steder jeg har været, har vi også taget imod studerende, som normalt er der i op til 6 måneder, og det er også en belastning for en stue, og endnu en voksen børnene skal forholde sig til. 

I en international anerkendt undersøgelse, er det påvist, at når børn tilbringer mere end 6 timer om dagen i børnehaven, er det forbundet med en negativ udvikling i barnets følelsesmæssige udvikling, såsom vredesudbryd og generel aggressiv opførsel. Især drengebørn bliver påvirket af det, og det er uanset den pædagogiske kvalitet. Danske børn tilbringer i gennemsnit 7,5 time i institution og hvert syvende barn helt op til 9 timer eller længere*. 

 

Livet i vuggeren

Alfred sidder stille med sin bamse og sut og kigger sig lidt forvirret omkring. Hans stuepædagog har travlt med at tage imod andre børn, der bliver afleveret af deres forældre. Flere børn der skal vinke ud af vinduet. Alfred sidder mut og kigger på de lange ben, der først går den ene vej med tunge skridt pga vægten fra det lille barn, der sidder på armen, for derefter at småløbe forbi Alfred med et "Hej hej skat, vi ses senere - Åh iøvrigt mormor henter", og så er de lange ben væk igen. 

Der er foretaget videooptagelser i forskellige institutioner, som registrerer adfærdselementer i slow motion. Disse optagelser har afsløret, at det enkelte barn i en vuggestue eller børnehave i gennemsnit dagligt kun modtager mellem 3 og 8 minutters udelt opmærksomhed fra en voksen. Selve kontakten er nu ikke at råbe hurra for, da det typisk drejer sig om kortvarige ordvekslinger i stil med "det er vel nok pænt", sporadisk øjenkontakt, følge barnet på toilettet, gribe ind ved konflikter og trøste flygtigt ved gråd. Denne form for kontakt er milevidt fra den vedvarende, intime og gensidige kontakt mellem en mor og hendes barn, som Daniel Stern og Alan Schore har påvist er yderst vigtigt for barnets udvikling af sin følelsesmæssige intelligens*.

At være pædagog er jo et arbejde, så derfor kan man som pædagog aldrig kunne give kærlighed til børnene, og man kan slet ikke nå at give det til alle 12 børn på en vuggestue-stue. Pædagoger kan give omsorg og genkendelighed i en travl hverdag, men at agere mor for børnene er ikke muligt, da der jo er flere børn at tage sig af, handleplaner der skal skrives, forældresamtaler og meget mere. Som pædagog gør man sit bedste for at udfylde de rammer og betingelser, man er underlagt, og for at det kan blive det bedste for børnene med disse betingelser. Selvom livet i en daginstitution fungerer optimalt og efter hensigten, kan den ikke levere den livsnødvendige følelsesmæssige nærhed til det enkelte barn. 

I 1991 påbegyndte man en stor undersøgelse i USA med over 1.000 forskellige børn, som man fulgte over en lang årrække. Da man i 2007 kiggede på forholdet mellem tid tilbragt i daginstitution og børnenes videre følelsesmæssige og sociale udvikling, viste det sig, at jo mere tid børnene havde tilbragt i daginstitution i alderen 3-53 måneder, desto mere udviste de "eksternaliserende problemadfærd". Det vil sige, at man i deres skolegang har beskrevet dem som værende meget "pralende", de udviste "ulydighed overfor læreren", "meget opmærksomhedskrævende", "tyrannisering af andre børn", "ødelæggelse af andres ting" og "hyppig deltagelse i slåskampe"*. 

Undersøgelser fra Standford og Californien viser dog, at en god daginstitution eller preeschool kan bidrage konstruktivt til børns læsefærdigheder og matematiske forståelse, men ulempen er, at børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling svækkes.

Intime og vedvarende interaktioner mellem børnene og deres forældre er helt nødvendige for, at deres hjerner og sind kan udvikle sig normalt. Den måde vi for tiden får passet vores børn på borte fra hjemmet har betydelige begrænsninger, som sætter det voksende sinds udvikling i fare hos vores børn i fremtidige generationer.
— Stanley Greenspan - børnepsykiater

Psykolog og forfatter Steve Biddulph kommer med nogle anbefalinger mht. brug af daginstitutioner, for det er jo ikke forkert at sende sit barn i institution, men det er brugen af den, der kan skade barnet. Steve Biddulph anbefaler, at indtil barnet er 1 år, skal det være derhjemme med sin primære omsorgsperson. Når barnet bliver 1 år kan det en gang om ugen passes af en kendt omsorgsperson i max 6 timer evt. sammen med 1-2 andre børn. Ved 2 års alderen kan man sætte denne tid op til to gange om ugen. Først fra og med 3 års alderen kan barnet påbegynde en daginstitution, som må være af god kvalitet. Piger kan være klar et års tid før, men drenge er som regel først klar ved 3 års alderen. For begge køn gælder det, at de kan falde godt til og kan acceptere at være i en gruppe. Barnet bør dog kun være afsted 3 halve dage om ugen, og derfor mener Steve Biddulph, at ordet daginstitution bør frafalde. Når barnet bliver 4 år, kan tiden sættes op til 4 dage, og ved 5 års alderen kan barnet være afsted alle ugens dage. 

Institutionerne kom til for forældrenes skyld, for at både mor og far kunne realisere sig selv på arbejdsmarkedet, de blev ikke lavet for børnenes skyld, lad os lige huske os selv på det. 

 
I det perfekte familieliv hører en hjemmegående mor til

I det perfekte familieliv hører en hjemmegående mor til

Er moderne stofbleer den ultimative løsning?

Er moderne stofbleer den ultimative løsning?