Snapchat-1460033660.jpg

Hej

Hjertelig velkommen til min blog. Jeg skriver om feminitet, moderskab, nærvær til store og små og parforholdet. Håber du vil nyde læsningen!

Amning - To continue or stop, thats the question??

Amning - To continue or stop, thats the question??

Jeg er virkelig i vildrede om, hvorvidt jeg skal fortsætte med at amme, eller om det er ved at være tid til at stoppe? Amning er noget alle har en holdning til, og som mor skal man finde rundt i den jungle, samtidig med at man skal mærke efter inde i sig selv, hvad man egentlig selv er til.

Ydre påvirkninger og holdninger

Jeg følger diverse personer på Instagram, som i tide og utide proklamerer, hvor godt det er at langstidsamme/fri-amme, hvilke fordele det har for barnet, for moderen, for nærværet, samværet, udviklingen osv. De skriver også om, hvor normalt det er, og at man ikke skal stoppe på grund af andres holdninger i samfundet, men jeg vil også sige, at vi som troede, vi skulle langtidsamme, heller ikke skal lade os påvirke af de "hellige". Ja, for nu begynder det sgu at sidde mig langt oppe i halsen. Det ser så lykkeligt ud, når de sidder der og ammer deres 1-2-3 årige, eller hvor gamle de børn nu er, men for pokker, der er jo også en mor! Er hun også bare lykkelig hele tiden med det amning?

Jeg oplever, at der er to hovedgrene i denne her ammesnak. Det som Sundhedsstyrelsen anbefaler og så WHOs anbefalinger. De anbefaler begge to fuldamning indtil 6 måneder, og derefter deltidsamning indtil 1 eller 2 år. WHO skal selvfølgelig favne hele verden, men der må jo stadigvæk være gode ting ved amning indtil 2 år i et land som Danmark?!

Læser man på ifavndanmark.dk, som er en hjemmeside omkring betydningen af et forældreskab med børnene i favn, er der om amning en lang liste over hvilke gode egenskaber, der er ved amning. Alt fra ernæring til klogere børn. 

Der er så mange holdninger til det med amning, at jeg faktisk har lidt svært ved at finde mig selv i det. Hvad har jeg egentligt lyst til? Hvad vil jeg være med til?

Min egen ammehistorie og holdning til det

Da jeg finder ud af, at jeg er gravid, begynder tankerne omkring amning selvfølgelig også. Jeg ønsker fra starten af at amme Felix, og gerne indtil han er 1 år. Som minium de første 6 måneder. Jeg har kun kunnet amme med det venstre bryst, hvilket har gjort mig "skæv" i kroppen i løbet af de sidste måneder. Jeg kan mærke min venstre arm, skulder, hofte, ribben er ømme, fordi jeg tit ligger hele natten kun på venstre side. 

I løbet af min amme-tid bliver jeg mere og mere inspireret af de mødre, som langtidsammer og deres argumenter for at gøre det. Jeg tænker, at det lyder dejligt og fornuftigt, og begynder ikke at have en slutdato på mit eget ammeforløb. Som tiden går, og jeg bliver mere "skæv" og øm i kroppen, begynder jeg også at blive mere irriteret, når jeg skal amme. Jeg bliver frustreret over, at Felix skal op til mig og blive trøstet, når han har slået sig, at jeg ikke kan få lov til at sidde selv eller ligge selv, uden at han skal op og have en tår.

Jeg kunne bare så godt tænke mig, at han stoppede af sig selv! For så skal jeg ikke have det dårligt over, at jeg stopper det for ham/os. Det er måske lige præcis der hele pointen er, at jeg ikke vil være den "dårlige" mor og stoppe amningen! Men er jeg den dårlige mor? For er det ikke, at jeg lytter til mig selv, mærker efter hvad jeg har brug for, og når jeg følger det, at jeg så vil være den bedste mor, jeg kan være? 

Samtidig skal jeg også kigge på hele vores familie og på Felix, fungerer det egentligt hos os det med at langtidsamme? 

Felix´ behov og vores familiestruktur

Hvis jeg helt ærligt stopper op og kigger på Felix, på Jon og mig selv, så fungerer det ikke med at langtidsamme. I de sidste måneder, hvor jeg har kunnet mærke irritationen over at amme, har jeg også lukket mig inde med Felix. Jeg har lukket Felix omkring mig og brugt hans behov som undskyldning for at amme, for at det kun er mig der fungerer, kun mig der kan trøste, kun mig der kan putte osv. Jeg har ubevidst gjort Felix mere afhængig af mig, end hvad godt er. 

Selvfølgelig skal Felix have sine basale behov dækket, men for mig og for os er det ikke vejen frem, at det kun bliver med brystet. Jeg har erkendt, at jeg er nødt til at give slip på nogle forestillinger omkring at amme, indtil Felix selv siger fra, for at Felix bliver gjort mere selvstændig, og at Jon kan få en større plads hos ham.

Vi havde en lang periode, hvor Jon godt kunne putte om aftenen, men det er faktisk efter at jeg havde fokus på putterutiner, at det er gået helt skævt. Vi vil begge to meget gerne tilbage til dengang, hvor det ikke var personafhængigt, men situationsafhængigt. 

Der ligger en lille dårlig samvittighed og lurer hos mig, ifht. at jeg stopper amningen, før Felix selv gør det. At jeg så er en dårlig mor. Men der bliver jeg nødt til at stoppe mig selv, og sige til mig selv, at jeg har ammet ham i det stykke tid, som jeg havde sagt under min graviditet, at jeg ville. Jeg har endda ammet ham med kun et bryst, jeg har skåret ned på flaske, jeg har sluppet ammebrikken og stadigvæk kunnet amme i snart 14 måneder! Det er sgu da flot, og det har været en kæmpe gave, at jeg har kunnet have det sammen med Felix.

Planen fremadrettet

Jeg har mærket efter, hvad der betyder mest lige nu, og hvor jeg skal sætte ind først. Jeg vil meget gerne have det sådan, at Felix kan trøstes af andre end mig, specielt af Jon, og så vil vi som sagt begge to gerne have det sådan, at Jon kan putte om aftenen. 

Her er mit bud på en drosle-ned-amme-plan:

  1. Amning i løbet af dagen ned til minimum, dvs. inden lur, sen eftermiddag og inden sengetid.

  2. Tilbyde sut og bamse i løbet af dagen, når Felix bliver ked af det eller søger brystet

  3. Stop med at amme før middagsluren - ind i de rutiner igen fra putte-ugen

  4. Jon på banen om aften til at putte - bad først. læse bog, i sovepose, flaske/aming og godnat

  5. Stop aften amning

  6. Stop nat amning - i samarbejde med Jon

Hvor lang tid det hele kommer til at tage, er svært at sige på forhånd, men vi går i hvert fald en tid i møde, hvor det bliver hverdag og uden de store forandringer, så mon ikke det kommer til at gå nogenlunde hurtigt. Jeg kan afsløre, at Felix allerede selv er begyndt at tage sutten i brug i løbet af dagen, da jeg her de sidste par dage er begyndt at skrue ned for amningen. 

Jeg er fortrøstningsfuld og jeg kan mærke, at det er den rette vej at gå for os. Jeg får frigivet en masse energi, som jeg nu kan putte i mit ægteskab, og begynde at nyde noget mere at være forældre SAMMEN :-)

Hvordan kærligheden opstod, og hvordan vi holder den ved lige.

Hvordan kærligheden opstod, og hvordan vi holder den ved lige.

Har du overvejet brugen af moderne stofbleer - så læs med her!

Har du overvejet brugen af moderne stofbleer - så læs med her!